Den helt rigtige makeup til din teenage-datter


Har du en teenage-datter, som aldrig har brugt makeup før, men som nu er begyndt at interessere sig for concealer, mascara og eyeliner? Selv om du selv anvender makeup, er der milevidt forskel på at købe til sig selv og hjælpe sin datter med at træffe det helt rigtige valg. Ung hud og en mere moden hud er meget forskellig. Det gælder derfor om at sikre sig, at den unge hud ikke bliver belastet unødigt med parfume og parabener, for eksempel. Hvis du vil være sikker på, at hun fra starten får en positiv oplevele, kan det anbefales at gå med hende ind i et parfumeri og bede dem om at lægge en let makeup på hende, så hun får mulighed for at se, hvilke produkter hun synes om, og ikke mindst hvordan de bruges. På den måde er hun fri for at gætte sig frem til noget. Der er ingen tvivl om, at det sparer hende for både unødige bekymringer og penge, fordi hun så ved præcist, hvad hun skal investere i.