De små skridt tæller også


Er du kommet ind på et spor i livet, hvor det føles som om, at du træder vande og ikke rigtig kommer nogen veje, så rammer du noget alment for os mennesker. Alt kan ikke altid og hele tiden gå op i en højere enhed, det er simpelthen ikke muligt, men det er det essentielle,når du rammer sådan en periode i livet, så gælder det om at bide sig fast, og glæde sig over de små ting, der trods alt lykkes i dit liv. Der er altid lyspunkter i livet, nogengange er de bare svære at få øje på, og der er det, at du så at sige skal blive ved med at gå. Der er et ordsprog der siger :”går du igennem helvede, så bliv ved med at gå, stop ikke op”, og det er der virkelig rigtig meget sandhed og visdom i. Det er når vi stopper op, og begynder at grave dybt i tingene, at vi får problemer, og det er der bestemt ikke nogen grund til overhovedet. Så bliv ved med at bevæge dig, så skal det nok gå.